Det er blevet utrolig populært at lave sine egne smykker. Det skyldes flere ting, blandt andet at det er blevet utrolig nemt at få de bedste materialer og fineste perler hjem i sit eget hus.
Derudover er det blevet en kæmpe trend at gå med smykker, der er lidt anderledes. Særligt er det populært, at smykkerne er farvestrålende, og når du selv laver dine smykker, er der ikke grænser for, hvor mange farver du kan samle i ét smykke.
Skaf materialer
Når du skal i gang med dit eget lille smykkeværksted, er det første du må skaffe, en masse materialer, så du har noget at lege med.
Alt efter, hvilke smykker du ønsker at lave, skal du købe det, du skal bruge til at lave dem. Det er for eksempel ørekroge til øreringe, glasperler, akrylperler m.fl., karabinlås, tang, perlenål og gunmetal.
Ryd et bord
Når du har fået alle de materialer hjem, som du skal bruge, er det tid til at lave et vaskeægte krea-bord. Det er bedst at have et krea-bord, fordi du slipper for at skulle pakke det hele sammen, når du har siddet med det. Samtidig er det nemmere at hoppe ind og kreere flere smykker, når det hele ligger klart til dig.
Få inspiration
Noget af det vigtigste er, at du har den rette motivation og ikke mindst inspiration. Med inspirationen kommer motivation sådan set helt af sig selv, og derfor skal du kigge efter nogle fine smykkedesigns, som du kan lave.
Det kan være, at du skal tegne din smykker før du laver dem. Det kan være en ret sjov proces i din smykke-kreering. Du kan også lave en tavle på for eksempel Pinterest, hvor du kan gemme alle de smukke smykker, du synes er spændende.